Skinrejuvenation

Foryngelse af huden med lys

 

Huden forandrer sig med alderen. Sollys har langt den største del af skylden for hudens alderstegn, som viser sig ved, at huden bliver mere slap, der opstår grove porer, pigmentskjolder, rødme og karudvidelser.

 

Skinrejuvenation behandling med laser VPL lys kan give huden et yngre og friskere udseende.

 

VPL er ufarligt, synligt lys, som kan anvendes til behandling af:

Pigmentskjolder

Overfladiske blodkar og rødme

Forbedring af hudens struktur og overflade.

Ansigt, hals, bryst, krop, arme og ben kan med fordel også behandles.

Forundersøgelse (kun ved 1.behandling): 500,00 DKK

UDDYBENDE INFORMATION OM SKINREJUVENATION

Før behandlingen:

Da VPL lyset lettest kan trænge igennem en lys hud, er det vigtigt, at huden ikke er solbrændt, solariebrun eller brun af selvbruner.

Vi behandler altid kun på en hud, der er så lys som muligt, og som ikke har været udsat for sol i mindst 4 uger før behandlingen.


Hvor lang tid tager det?

Behandling af ansigtet tager under 45 minutter.


Hvordan føles behandlingen?

De fleste beskriver behandlingen som en varm, let brændende fornemmelse.

 

HVORDAN VIRKER SKINREJUVENATION?

Forbedring af hudens struktur:

Når der ønskes forbedring af hudens struktur, anvendes en lyspulslængde, således at lyset, som trænger ned i læderhuden (dermis), fremkalder en ganske let og kontrolleret

inflammation, som producerer vækstfaktorer, der igen stimulerer hudens bindevævsceller til at øge produktionen af kollagen, elastin og glucosaminoglycaner.


Denne virkning er dokumenteret ved kliniske forsøg, hvor kollagen dannelsen øges med i gennemsnit 92%, målt 3 dage efter behandlingen i forhold til hudens normale produktionshastighed af kollagen. Denne øgede produktion falder løbende over de næste 2 til 6 måneder, indtil produktionen igen når normalniveauet.


Resultatet kan optimeres ved at forbehandle;

Man kan vælge at forberede huden med A-vitamin-creme i minimum 4 uger inden behandlingen. Med forbehandlingen øges overhudens omsætning af overhudsceller, de døde, forhornede celler falder af, og nye celler dannes. Hermed øges hudens gennemtrængelighed for lys, og effekten forbedres. A-vitamin-creme har en lille effekt på kollagen produktionen i læderhuden, derfor kan det anbefales at cremen anvendes i måneder efter behandlingen. A-vitamin-cremen anvendes kun om aftenen.


Når man anvender Avitamin-creme, skal man undgå direkte sollys, eller anvende en høj solfaktor, hvis man færdes i solen, idet solens UVA og UVB lys lettere kan trænge ind og påvirke hudens struktur.


Undgå medicin, som hæmmer inflammation:

Teoretisk vil effekten af behandlingen blive hæmmet, hvis man i den periode,

hvor den forøgede bindevævsdannelse finder sted (i perioden fra 1 uge indenbehandlingen til 3 måneder efter behandlingen), indtager medicin, som

hæmmer inflammation. Det drejer sig om medicin som f.eks.

Prednison, kemoterapistoffer,  immunhæmmere (f.eks. cyclosporin, methotrexate),

Gigtmedicin (NSAID-præparater, og præparater, der indeholder acetylsalicylsyre).


Forventet resultat ved behandlingen af hudens struktur:

Ved behandlingen bliver hudens struktur forbedret, og huden ses og føles glattere, rynker reduceres ikke, men huden bliver mere frisk og ensartet i overfladen. Hvis man har forbehandlet huden med Avitamin-creme, er det en fordel at fortsætte med denne også efter lysbehandlingen for at stimulere kollagen produktionen yderligere. Denne behandling kan uden problemer fortsættes i måneder til år.

Når huden er lys ved behandlingen ses normalt ingen bivirkninger.


Eventuelle bivirkninger og komplikationer ved behandling af hudens struktur.

I nogle timer efter behandlingen kan huden hos nogle være rød og føles varm.

Hvis der er enkelte pigmentskjolder, ses en let mørkfarvning, som bliver stærkere i

løbet af nogle timer. Efter 1-2 dage vandrer mørkfarvningen op til overfladen og skaller af efter 5 til 10 dage. Der kan i enkelte tilfælde være let hævelse i huden efter behandling.


Der skal være 2 dages betænkningstid før en Skinrejuvenation kan udføres.


Vi glæder os til at se dig

Da det for nogle kan være rart at have en at dele oplevelsen med, er du altid velkommen til at medbringe en ven,

veninde eller ægtefælle (bisidder) til konsultationen.